C/N: Glen Ridderholm, ridder du alene - i en helt anden tid, aha?
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Generelle

C/N: Glen Ridderholm, ridder du alene - i en helt anden tid, aha?

BOMBEN er sprunget. Glen Riddersholm, Danmarks måske mest latterliggjorte mestertræner forlader FC Midtjylland, hvad skal vi nu forvente af opportunisterne fra Herning?

Glennie from the block er væk fra FC Midtjylland. Og det er med en smule malurt, at han siger farvel. I den officielle meddelelse hedder det:

"At beslutte hvad man ikke skal er lige så vigtigt som at beslutte hvad man skal. Efter modne og svære overvejelser har jeg valgt at opsige min stilling som cheftræner i FC Midtjylland. Jeg har været ærlig overfor mig selv og konstaterer, at der er kompromiser i hverdagen, som jeg ikke længere kan indgå, hvis jeg skal være den bedste udgave af mig selv og den leder, jeg ønsker at være over for spillerne og staben."

Det har længe heddet sig på vandrørene, at FC Midtjyllands nu afgående træner var mindre glad for den stil og de metoder som Rasmus Ankersen og Matt Benham kom med til klubben. Man behøver nok ikke have den store kugleramme fremme for at tænke sig til, at ledelsen måske har blandet sig mere i hans arbejde end godt var. Omvendt har den nye ledelse måske ikke synes, at Glen Riddersholm var deres mand - på sigt. Det er trods alt en de har arvet fra de gode gamle dage. Så hvis det ikke havde endt med en flot guldmedalje, så kunne de sikkert godt have fundet hjemmel i en fyring, men nu traf Glen Riddersholm 'heldigvis' valget selv. 

Hvad der venter Glen er interessant, han kan med held nuppe sig et job i udlandet, men måske mere interessant, så er han også automatisk blevet en endnu stærkere kandidat til landstrænerjobbet, hvor han i kraft af sit tidligere hverv som U17 landstræner kender mange af de nuværende landsholsspillere. Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Christian Eriksen for eksempel. Spørgsmålet er bare om DBU stadigvæk er til Glen, og om Det Nye DBU er noget for Glen. Det Nye DBU virker på en eller anden måde afskrækkende på fodboldfolk på grund af, den meget kiksede håndtering af Morten Olsen. 

Hvad med FC Midtjylland? Det mest oplagte er, at de tager enten Kasper Hjulmand eller Morten Wieghorst, det er de to trænere, der er metodemæssigt tættest forbundet med Det Nye FC Midtjylland og de metoder, som de står for. Det er langt fra tilfældigt, at deres tidligere assistent (eller 1st team coach om man vil) Flemming Pedersen, netop er blevet ansat som Head of football philosophies og talent development. Så det er helt sikkert noget som man er tændt på i Benham-lejren. Spørgsmålet er nærmest bare et om tid eller pengene, medmindre man henter en udlænding udefra, der er ligeså metodebegejsret som Hjulmand. Men de hænger ikke på træerne. Glen er helt alene. Og der blæsere varmere luft på heden nu.