C/N: EM-preview - Gruppe A

Gruppe A

EM er udvidet til 24 hold for at sikre hold som Danmark og Hollands deltagelse i festlighederne. Det giver os mere inspirerende sofatid, mens vi venter på, at Tour de France og OL skal begynde. Det betyder, at vi får lov til at nyde Zlatan Ibrahimovic i en sidste slutrunde, og at vi endnu en gang skal se England og Italien floppe igennem. Skønno.

Det betyder desværre også, at Conte/Nestor-skalaen uden nogen form for rimelighed kan forventes at skrive previews om samtlige 24 (fireogtyve!) deltagende lande. Derfor får I den kondenserede version. Et preview om hver af de seks grupper.

Fantasifuldt nok lægger vi ud i Gruppe A, som består af de franske værter og favoritter, Albanien og Schweiz, samt Rumænien, som med 1-1 ude mod Finland flot sikrede sig sin deltagelse som nummer to efter Nordirland i kvalifikationens dårligste gruppe.

Frankrig

Det Frankrig, vi kan lide, er det berømte blancs-blacks-beurs fra 1998, der på vej til den endelige triumf skråler med på La Marseillaise. Det er det Frankrig, vi igen vil se som alt det godes sejr over alt det mildt sagt mindre gode oven på de seneste svære tider.

Så hvilket Frankrig får vi at se? Det smukke med de tre farver eller det forkælede, som brækkede i tusind stykker under VM i 2010. Nå ja, Anelka er ikke med længere, men ulækre Patrice Evra er der stadig og kan skabe problemer for alle former for sammenhold.

Måske for at undgå et scenarium à la Sydafrika har Didier Deschamps ganske klogt valgt at lade deres holdets bedste angriber Karim Benzema blive hjemme under forårets træningskampe. Med sin håndtering af holdkammeraten Mathieu Valbuenas sexvideo har Benzema vist dømmekraft, som ellers ville høre hjemme i et babyblåt fodboldhold i Kronjylland.

Det kunne være spændende og tusind procent kynisk, hvis Deschamps udtog Benzema og ikke Valbuena til EM. Benzema kan afgøre kampene til Frankrigs fordel, og på midtbanen har Frankrig i forvejen uendeligt mange alternativer.

Lloris er sikker førstemålmand, og ingen savner længere Fabien Barthez. Vi er nogle, der savner Bernard Lama med afrikanerbukserne, men all things must pass og alt det der.

Forsvaret er i virkeligheden Frankrigs svageste punkt, og heldigvis har de en mur af en midtbane foran sig. Umiddelbart ser det ud til, at Bacary Sagna og Patrice Evra vil starte på hver sin kant på bekostning af bedre og mere sympatiske valg i form af Mathieu Debuchy og Lucas Digne. I midten er Raphael Varane sikker sammen med en af Laurent Koscielny og Mamadou Sakho, som begge kan øge underholdningsværdien i kampene.

Midtbanen er måske verdens bedste. Paul Pogba, N’Golo Kanté, Blaise Matuidi, Dimitri Payet og måske endda Mathieu Valbuena kan spille op mod et hvilket som helst hold.

På toppen spiller de lynhurtige Antoine Griezmann og Anthony Martial omkring Karim Benzema Olivier Giroud eller André-Pierre Gignac. Gignac spiller i mexicansk fodbold. Det er ret vildt. Vi kan bedre lide Gignac. Hvis Champions League-kampene mod Barcelona er en troværdig indikator, er Griezmann blandt turneringens mest spændende spillere.

Schweiz

Schweiz var af nogle udnævnt til en slags dark horse forud for VM i Brasilien for et par år siden. De spillede faktisk en helt udmærket turnering med underholdende fodbold, og de var også med i en af VM’s bedste kampe, da de tabte 5-2 til Frankrig. Det kan ske igen den 19. juni kl. 21. Skriv lige det ind i kalenderen.

Yann Sommer fra Borussia Mönchengladbach er målmand for Schweiz, efter Wolfsburgs Diego Benaglio efter VM i 2014 til manges skuffelse trak sig tilbage fra landsholdsfodbold. Ellers er der nogle bundesligareserver, som nok ikke gør Sommer urolig for at miste sin plads.

Et godt forsvar med solide folk som Fabian Schär, Ricardo Rodriguez og Michael Lang skæmmes af Stephan Lichtsteiners tilstedeværelse på højre back. Faktisk mødes EM’s to mest usympatiske backs også den 19. juni, når Patrice Evra og Lichtsteiner står over for hinanden. Herfra gætter vi på, at pageklippede Michael Lang fra Basel bliver en af de helt store gengangere i klistermærkepakkerne i år. Forestil jer en blond og let skægget Rodrigo Taddei anno 2007, og så har i Michael Lang.

Schweiz’ midtbane består af følgende box-to-box-spillere, som alle ville gå direkte ind på det danske landshold: Gelson Fernandes, Blerim Dzemaili, Granit Xhaka, Pajtim Kasami, Valon Behrami og Göhan Inler. Og så Xherdan Shaqiri, holdets ubetingede stjerne. Eftersom han skal spille på kanten, er Schweiz lidt nødt til også at spille med en på den anden side. Det kunne være Valentin Stockler. Vi aner ikke, hvem han er, men han spiller efter sigende på venstrekanten.

Engang havde Schweiz spillere som legendariske Kubilay Türkyilmaz, Alexander Frei og Stephane Chapuisat at vælge imellem blandt deres angribere. I dag er det spillere som Eren Derdiyok, Admir Mehmhedi og Haris Seferovic, og det er jo alt andet lige en mere trist virkelighed.

Albanien

Albanien kvalificerede sig til EM, fordi de var lidt dårligere end Portugal og lidt bedre end Danmark. De kvalificerede sig også på grund af fadæsen med det storalbanske flag og de efterfølgende optøjer efter kampen mod Serbien.

For Albaniens vedkommende er der stadig udsigt til en slags lokalopgør ved EM, når de møder Schweiz. I kampen mod Schweiz kommer albanernes Taulant Xhaka muligvis til at spille mod sin bror Granit fra Schweiz.

Den massive udvandring fra et forarmet Albanien i starten af halvfemserne er skyld i mange ting. En af de mindst vigtige af dem er, at der i dag er ikke mindre end ni spillere omkring Albaniens hold, der også ville kunne spille for Schweiz. Omkring Schweiz’ hold er der syv spillere, der også ville kunne spille for Albanien. Det gælder en del af schweizernes største profiler såsom Shaqiri, Blerim Dzemaili og Admir Mehmedi.

Albanien har Nazios reservemålmand Etrit Berisha på mål. Alban Hoxha har et af EM’s fedeste navne på reservebænken.

Noget af det mest sikre ved dette EM er, at Albanien ikke kommer til at storme frem på banen og spille sprudlende, Zeman-inspireret gung ho-fodbold. De har da også masser af gode forsvarsspillere. Anføreren Lorik Cana springer i øjnene, men det gør Ansi Agolli, Elseid Hysaj fra Napoli og Mergim Mavraj også, gør de ikke?

Også på midtbanen er der en perlerække af spillere som Odise Roshi, Migjen Basha, Zeman-eleven Ledian Memushaj og Amir Abrashi. De spiller for klubber, vi alt for sjældent ser herhjemme – Rijeka, Pescara, Freiburg og Como (kan I huske, da de var i Serie A i 2002-03-sæsonen? Efter den sæson havde de tre nedrykninger i træk og endte i Serie C2. Nu er de i Serie B igen.)

Armando Sadiku, som spiller fodbold i Liechtenstein, udlignede mod Armenien i den sidste kvalifikationskamp. Med det uafgjorte resultat mod Armenien endte Albanien foran Danmark, som de også havde spillet uafgjort mod et par gange. Armando Sadiku er derfor en legende i Albanien og sikker i angrebet.

Rumænien

Rumænien kvalificerede sig til EM ved at være lidt dårligere end Nordirland og lidt bedre end deres ærkerivaler fra Ungarn. Hvis Rumænien går videre som treer fra gruppe A og Ungarn vinder deres gruppe F, og begge hold så vinder deres ottendedelsfinale, er der lagt op til optøjer i kvartfinalen den 1. juli i Lille. Rivaliteten mellem de to hold skyldes politiske forviklinger for nogle århundreder siden og er af den seriøse slags. Vi-slår-jer-ihjel-agtig.

Nok om det. Rumæniens landshold anno 1994 konkurrerer med Bulgariens hold af samme årgang om at være fodboldhipsternes favoritlandshold gennem alle tider. I husker måske den fantastiske ottendedelsfinale mod Argentina, hvor Ilie Dumitrescu og Gheorghe Hagi sendte Argentina ud. Specielt Dumitrescus mål efter 6:40 fortjener et gensyn. Siden sluttede rejsen mod et lige så suverænt svensk landshold. Akkeja, det var tider.

Når vi skriver alt dette, skyldes det naturligvis, at dette rumænske landshold slet ikke er lige så elskværdigt eller værd at skrive om som den gyldne generation fra 90’erne. På en position er holdet dog bedre, som man vil se, hvis man ser videoen fra 1994. På målmandsposten slås Costel Pantilimon fra Watford og Ciprian Tatarusanu fra Fiorentina om at blive førstekeeper.

I forsvaret er Vlad Chiriches fra Napolis reservebænk den store profil og anfører. Hvis nogen ved noget om Dragos Grigore eller Alexandru Matel, så skriv det lige. Managerlegenden Razvan Rat kan få lov til at få sin sidste slutrunde som venstre back.

Gabriel Torje, som er højrekantspiller i tyrkiske Osmanlispor, er Rumæniens offensive profil. Han kan nemt gøre livet svært for Patrice Evra. Nicusor Stanciu fra Steaua Bukarest kan måske få et internationalt gennembrud på den internationale scene. Måske kommer Stancius forgænger i Steaua Cristian Tanase også til at gøre comeback på venstrekanten, og så har vi en ret slagkraftig offensiv trio – måske i en 4-2-3-1 med Mihai Pintilii og Ovidiu Hoban som benbrækkere på den defensive midtbane.

Bogdan Stancu fra Genclerbirligi er angriber, hvis de da ellers spiller i den 4-2-3-1, vi har fundet på.

Opsummering

Frankrig går videre. Schweiz går videre, fordi de andre to hold simpelthen er for dårlige til at kunne gøre noget ved dem.

Derfor bliver kampen mellem Rumænien og Albanien en af EM’s vigtigste og mest interessante kampe. Da ingen af de to hold kan regne med at tage point fra Frankrig eller Schweiz, skal begge hold vinde for at kunne gøre sig forhåbninger om at gå videre som en af de mindst dårlige treere.

Albanien vil nok give det, der kaldes en rimelig taktisk disciplineret forestilling, mens Rumænien måske vil angribe mere. De får det dog svært mod Albaniens solide defensiv med Lorik Cana i spidsen.

Under alle omstændigheder råder vi alle til at sidde klistret til skærmen den 15. juni kl. 18, hvis man da ikke vil tage turen til Parc des Princes og en af de EM-kampe, det nok vil være muligt at få billetter til.

Gruppens Conte

Patrice Evra fra Frankrig. Som anfører var han en af bagmændene bag spillerstrejken ved VM i 2010, og så har han en IQ som en østers. Som vi tidligere har nævnt her på bloggen, er vi oppe i det niveau af idioti, der befolkes af folk som John Terry og Sinisa Mihajlovic. Stephan Lichtsteiner er en bobler på denne liste. Rating: 8.8.

Gruppens Nestor

Lorik Cana fra Albanien. Den skumle del af Balkans Viktor Onopko. Hvis man ser bort fra en ret vild deltagelse i optøjerne i den famøse kamp mod Serbien, virker Cana som en helt flink fyr. Det er ligeledes rart at tænke på, at han vil bruge en del af sin akkumulerede formue på at fremme arkæologiens vilkår i Albanien, når han engang er færdig med fodbold. Vi er glade for, at Lorik Cana er derude. Det gør verden til et bedre sted, og det gør de albanske arkæologer glade. Faktisk i så høj grad, at det opvejer, at han har spillet / varmet bænk for Lazio i mange år. Rating: 6.4.

Af JONAS NEIVELT