C/N-Analyse. TOP 12 Sportslig ledelse i Superligaen

Torsdag er altid den dag på ugen, hvor der begås færrest interessante fodboldnyheder.  Og ikke et ord mere om vindmøller! Derfor bringer vi noget så umuligt som en power ranking over Superliga-klubbernes sportslige ledelse. Det er ikke altid træneren, der sammensætter trupperne. Der findes en generel tendens i dansk fodbold med, at det som regel er træneren eller spillerne, der skal modtage kritik. Men som man siger i USA, hvor der er meget større fokus på General Managers og Player Personnels: ”Evaluate the evaluators”

Hvordan strikker man så sådan en liste sammen?

Well, vi har haft en uofficiel top 12 kørende i et stykke tid. Og har gennem jer læsere fået fortalt, at det er noget i gerne vil se. Kriterierne er forholdsvis simple. Her er nogle af de overvejelser der er blevet gjort:

Hvordan har performet klubberne sportsligt ifht egne (og vores) forventninger?
Hvordan håndterer ledelsen omverden – herunder presse, konkurrenter og fans?
Har klubberne mange selvskabte problemer?
Hvad har sportsdirektørerne fået ud af deres økonomiske rammer?
Er det lykkedes at forstærke eller svække trupperne?
Har satsningerne på transfermarkedet givet pote eller bagslag?
Har klubberne udnyttet potentialet i truppen eller overset potentielle farer?
Følger man det strategiske spor? Har klubben overhovedet en synlig strategi?

Her er TOP 6. BUND 6 kommer i morgen.

6.    Horsens
Var listen blevet lavet tidligere på året, så havde Horsens ligget meget højere oppe på listen. Faktisk var Horsens på et tidspunkt helt oppe som nummer to. Men man har tydeligvis overvurderet truppens bredde, og ignoreret den dårlige afslutning på efteråret. Først og fremmest har man et akut målscorerproblem. For Charles Takyi er ikke en frelser. Desuden slås man med et kæmpe problem på venstre back. Det kunne være løst tidligere. Eksempelvis ignorerede man Jan Frederiksen, der er endt i Vejle Kolding. Horsens er ikke Danmarks fattigste klub, og kunne godt med god vilje, have stampet lidt flere kroner op. Desuden forlod man fyr & bi-konceptet med Henrik Toft, til fordel for at være et rent kontrahold med de to små afrikanere. Det var ikke en god ide. Og nu er gode råd dyre.

5.    Randers
Direktør Jacob Nielsen er en af dem, som vi mener burde været fyret på længst. Der har været flere gode lejligheder til det.  For eksempel i forbindelse med John Faxe Jensen-æraen, nedrykningen året efter, og senest da han fyrede Michael Hemmingsen. Jacob Nielsen har noget Jens Ørgaard’sk over sig med hans jydebegejstring over diverse småting i egen baghave. Senest med erklæringen om at Lorenzo Davids skulle blive en kæmpe profil. Lige nu ligner Lorenzo Davids mest en søløve. Ansættelsen af Colin Todd viste sig at være kløgtig og med en vis rutine. Ligesom at spillertruppen har en vis rutine. Det er et sært mix af leftovers fra større Superliga-klubber og afrikanske prøvespillere. En Jacob Nielsen-classic ville være Mads Toppel eller Kim Christensen (hvis han kan lokkes ud af Sjælland) som erstatning for David Ousted.

Jacob Nielsens rodebutik giver os minder om Middlesbrough fra en svunden tid. Randers’ femteplads på listen er ikke noget, de har gjort sig fortjent til. De andre hold er bare endnu værre. 

4.    Esbjerg
Det går rigtig godt for Esbjerg for tiden, rent spillemæssigt. Økonomien kunne i tvivlsomt have set bedre ud, men det kan måske hjælpes på vej ved salg af diverse spillere. Satset med lejesvenden Youssef Toutouh har været fint, ligesom Ankersen-brødrene har udviklet sig til en af rækkens bedre højre kanter. Dog har man forsømt, eller har ikke haft råd til, en ordentlig angriber. Det så på et tidspunkt ud til at koste dem nedrykning. Esbjerg vil helt sikkert ligge længere nede på listen næste gang. Der er alt for mange nøglespillere, der forlader klubben inden for en overskuelig fremtid, ligesom at Cheftræner Jess Thorup nemt kan vise sig at være uerstattelig.

Se top 3 på side 2