Generelle

Hvem er efterårets bedste højre midtbane?

Hvem har været efterårets bedste højre midtbane i Superligaen? Vi har nomineret tre spillere.

Tipsbladet.dk er i samarbejde med brugerne i gang med at kåre Efterårets Hold i Superligaen, og vi er nu nået til højre midtbane. Hvem skal det være? Det er spørgsmålet, som I får lov til at svare på. Riza Durmisi vandt i sikker stil afstemingen om at spille venstre back i forsvaret, der nu har taget form, og vi bevæger os dermed op på midtbanen.
 
Denne afstemning slutter lørdag klokken 12.00. Her åbner en ny afstemning til Efterårets Hold.

De nominerede er:

Rasmus Falk, OB (16 ligakampe/1 mål)



Han har ikke scoret nok, landsholdsbobler Rasmus Falk. Til gengæld fører han assistlisten og har seks gange i sæsonen var oplægger til en scoring. Rasmus Falk er utvilsomt OB's vigtigste kort offensiv, og kantspilleren, der også kan spille angriber eller lige bag en angriber, har i denne sæson været OB's bedste spiller i stort set alle kampe. Ikke overraskende, at OB gerne vil forlænge den aftale, der udløber til sommer. Falk må også være en kandidat til efterårets profil i Superligaen.

Jonas Kamper, Viborg FF (16 ligakampe/2 mål)



Han skiftede i sommer på en fri transfer fra Randers til Viborg, og det har i den grad givet Jonas Kamper en opblomstring. Kantraketten fra Viborg har i denne sæson leveret meget stabile præstationer, hvor han med mere held fra stolpe og overligger havde lavet mere end to mål i de 16 kampe, han har spillet. Virker til at have god indbyrdes forståelse med de andre offensive spillere og har to assists på cv'et. Arbejder desuden godt tilbage i banen og hjælper på den måde Viborg-defensiven.

Kasper Kusk, FC København (16 ligakampe/5 mål)



Han startede ikke godt, det må vi sige. Men på et tidspunkt i efteråret er det vendt for Kasper Kusk, der har fundet form, mål og assist. Kusk har tegnet sig for fem scoringer i efteråret, og han har to gange lagt op til mål. Med rette er der store forventninger til sommerindkøbet fra Twente, og han på det seneste været FC Københavns nok vigtigste kort offensivt. FCK's opblomstring offensivt er sket i takt med, at Kusk har fået sit spil til at fungere.
  • Rasmus Falk, OB67% (724 stemmer)
  • Jonas Kamper, Viborg FF13% (139 stemmer)
  • Kasper Kusk, FC København20% (212 stemmer)
Antal stemmer: 1075