Det bliver noget af en trænerkabale, der skal gå op til sommer.
Bayern München og Liverpool leder med lys og lygte efter en ny cheftræner, efter det kom frem, at henholdsvis Thomas Tuchel og Jürgen Klopp vil sige farvel til sommer.
Desuden kommer der med nogen sandsynlighed også ledige trænersæder i klubber som Manchester United, Ajax, Besiktas og West Ham.
En af nøglebrikkerne i kabalen kan vise sig at blive Erik ten Hag, der er under stort pres i Manchester United, hvor meget peger i retning af, at hans tid lakker mod enden.
Han forbliver dog efter alt at dømme ikke arbejdsløs længe.
Hollænderen har tidligere været bragt i spil som ny træner for sin tidligereklub Ajax.
Men det er ikke Ten Hags eneste mulighed.
Ifølge den tyske journalist Christian Falk, der til daglig er fodboldchef på den store, tyske avis Bild, er han i spil til at blive cheftræner i Bayern München.
Det skriver han i et opslag på X.
Ten Hag skulle være en af tre kandidater på blokken, hvor også Julen Lopetegui og Roger Schmidt er nævnt.
✅ Max Eberl, Head of Sport, is actually checking three, four candidates for the new Manager of FC Bayern:
❎ Julen Lopetegui (first via SKY)
❎ Roger Schmidt (@SLBenfica)
❎ Erik ten Hag (@ManUtd)
❌ Roberto de Zerbi said that he want to stay at @OfficialBHAFC— Christian Falk (@cfbayern) May 4, 2024